foto

Marmaris Tyrkiet 2007

Det var med forventning at jeg ankom til Marmaris Yachtmarina, hvor Grand Danois året før var trukket på land efter en kollision med en betonkaj på øen Astapalaia. Hele agterdelen var blevet trykket ind og dele var ödelagt og faldet i vandet.I mellemtiden var skaderne blevet udbedret og jeg kunne nyde synet af et helt ny badeplatform med en hel ny konstrueret badeplatform og en kombineret land og badestige, alt sammen udført i meget flot kvalitet af de lokale håndværkere.På denne plads var der tidligere monteret et stort mekanisk Aries vindror som jeg efter en del overvejelser valgte ikke at erstatte. I stedet satsede jeg på et hydraulisk system som er mere tidssvarende. Det kan via en såkaldt intelligent computer styres af vinden, kompas og ikke mindst efter GPS (Global Position System) i princippet kan årets sejlads tilrettelægges hjemme i stuen, så er kursen sat og klar til sommerens sejlads!
Hydraulikstyringen monteres direkte på rorstammen inde i båden og er derfor ikke så sårbar ved sammenstød. Det bruger naturligvis strøm og den næste nyanskaffelse bliver derfor en vindgenerator. Solcellerne som klarer forsyningen har i dag en kapacitet på ca.130 Watt hvilket ikke er tilstrækkeligt.

Marmaris Yacht Marina

Nu fik jeg travlt, der var meget der skulle nås på fjorten dage. Jeg havde nemlig købt en charterrejse og indlogeret mig på et dejligt hotel inklusive halvpension så tiden kunne udnyttes effektivt. Turen hver morgen klokken otte ud til marinaen med en Dolmus og retur igen sent aften det er tidskrævende og hårdt arbejde at få resten af båden til at holde den samme standard som det der lige var renoveret, så der blev slebet og spartlet som aldrig før. Også bunden fik en ny omgang bundmaling samt seks nye Zinkanoder til korrosionsbeskyttelse, ialt 50 kilo de gamle havde holdt siden afrejsen fra Danmark tre år tidligere og var næsten opbrugt.
Efter ti hårde arbejdsdage var jag dødtræt jeg kan ikke tälle de gange antal gange som jeg har været oppe og nede på stilladser og stået eller ligget i helt umulige arbejdsstillinger. Men har efterhånden erfaring for at jeg taber mig ca. tre kilo under processen! Jeg nåede det meste men der var alligevel stadig mange løse ender som først kunne færdiggøres når jeg kom tilbage igen i maj måned. Vejret var nemlig udmærket den første uge men den sidste uge blæste det kuling med regn så det var begrænset hvad der kunne gøres udvendigt, på hotellet kunne jeg følge charterturistens skuffelse over at en dyrt betalt rejse regnede væk.

Marmaris, Side.

Tilbage igen, herligt! Solen skinner fra tidlig morgen til solnedgang, afterne er lune, havet er 23 grader. Min datter Lena, og hendes kæreste har meldt sin ankomst til først i juni så jeg har god tid til mig selv. Jeg beslutter derfor efter endt klargøring at sejle min første solosejlads alene ombord til Side som ligger i Antalya bugten. ca. 200 sm. syd-öst for Marmaris. Der har jeg en søster som hedder Myrna som jeg aldrig har besøgt. Hun bosatte sig der for næsten 12 år siden og er i dag tyrkisk gift og stedmor til to børn, datteren var knapt et år og sønnen seks år da de blev forladt af deres mor.
Det blev en meget dejlig sejltur og der er en stor tilfredsstillese at sejle i et nymalet velfungerende skib. Kysten sydpå er ubeskrivelig smuk man sejler i et øhav helt tæt på klipperne, og vejret var virkelig med mig. De to første dage var der en let vind som døde ved solnedgang men de sidste to dage frisk vind. Undervejs var der masser af ankermuligheder så jeg fik min nattesøvn og fik udhvilet.
Velkomsten til Side havn var overväldende. Myrna var mødt op med familie og venner og stod i havnen og vinkede, samtidig ankom en stor udflugsbåd med en del Danskere ombord. Der blev råbt; jamen det er jo Grand Danois, og hej Freddy, hvad laver du her! Det var Anne og Anette gamle venner af familien som var på charterferie. Sikke en velkomst

Mödet i Side

Myrna er min yngste søster, hun har altid haft udlængsel, lige fra teenageårene fløjtede hun omkring i verden, pludselig fik man at vide at hun var bosat i Tyskland, så var hun gift i Sydafrika og man hørte ikke fra hende i flere år. Når hun kom hjem fra en af sine rejser var det ikke ualmindeligt at hun glemte at give familien besked om at hun var kommet hjem. Det kan selvfølgelig skyldes at vi var seks søskende spredt for alle vinde. Men noget tilhørsforhold har hun aldrig følt. Det fortalte hun mig en aften mens vi sad på familiens dejlige terrasse med udsigt til den lokale Moske. Ofte kunne man høre musik og dans i boligerne i området. Jeg fik at vide at man altid fester når de unge skal af sted til militærtjeneste som varer 24 måneder og hvor en del ikke genser familien igen. Der foregår nemlig stadig en krig mellem Kurderne i bjergene men den er meget lidt omtalt i medierne. En anden årsag til festen kan naturligvis være den at soldaten får udleveret et kort med to klip. Det kan benyttes til to besøg på et af de statsstyrede bordeller!
Myrna pegede en dag over på den lokale kirkegård og fortalte at der skulle hun begraves når tiden var inde. Selv har jeg det på den måde at min rejse først er slut når jeg kommer hjem igen. Tanken om at skulle begraves i et fjernt land (Sverige er et fjernt land) giver mig gåsehud, jeg ved godt at det er irrationelt men sådan er det!
Vi havde nogle herlige intensive dage sammen. Hele hendes familie og venner var med ude og sejle flere af dem havde aldrig været på en sejlbåd før. Vejret var fantastisk men især kvinderne led forfærdeligt af søsyge. Aldrig har jeg tømt så mange spande med bræk!
Inden jeg sagde farvel, forærede jeg mine gamle guitarer til min søsters børn. Skolen havde tilbudt at de kunne vælge at spille fløjte eller guitar. Men valgte de guitar skulle de selv bringe en med, og de hadede at spille fløjte...
En sen eftermiddag forberedte jeg igen min solosejlads tilbage mod Marmaris. Desværre tiltog vinden til hård modvind, og sejladsen over bugten tog derfor hele natten men ved daggry kunne jeg endelig skimte marinaen i Finike hvor jeg fik tanket diesel og sovet lidt. Gudskelov for selvstyrer og en velfungerende motor!

Göcek

Nu skulle jeg mødes med min datter som er gravid i sjette måned, hendes kæreste Rune og deres veninde Mary Lisa som havde haft problemer med sin kæreste og derfor var lidt desperat for at komme lidt væk fra det hele.De stod på i Göcek som ligger i en halv times taxa kørsel fra Dalaman lufthavnen. Jeg havde valgt dette sted fordi der indenfor en relativ lille radius findes utroligt mange smukke og interessante steder, og utallige ankerpladser med dejligt klart vand. Tyrkiet har virkeligt forstået at udnytte de muligheder der ligger i deres fantastiske bjerg og ørige vestkyst. Tusindvis af turistbåde såkaldte Gulets bygges og vedligeholdes i Tyrkiet, skibene er bygget af ædle træsorter og andre kostbare materialer og overdådigt udstyret med alt luksus.
Grand Danois ligger side om side med disse smukke skibe med masser af glade turister, nogle er på dagtur, men rigtigt mange ligger ligeledes over for natten, og selv om ankerne engang imellem filtrer sig ind i hinanden så foregår kommunikationen mellem bådene altid på en sober og venlig måde. Man skal passe på med at generalisere men her kunne Grækerne godt lære noget!
En anden ting som er meget specielt Tyrkisk. Når man sejler ind i en bugt ofte helt omgivet af bjerge, så er der næsten altid en anløbsbro med el. - og vand- toilet og badeforhold. Et enkelt sted spurgte de om vi ikke havde noget vasketøj! Det er da service. Det hele er til fri afbenyttelse. Nå ja, de forventer naturligvis at man spiser i restauranten. Og det kan være lidt af et dilemma når man kommer ind i en bugt og der er flere forskellige broer med hver sin restaurant og ejerne alle steder står og vinker ind til netop deres bro! Restauranterne som ofte er familieejede i generationer er utroligt gästfri.

Lena, Rune og Mary Lisa

Det blev et dejligt gensyn med Lena. Hendes mave havde i mellemtiden vokset sig stor og sund hun var nu i sjette måned.
Jeg har flere gange undervejs modtaget scannede foto af mit første barnebarn. Og det er da en dejlig tanke at den næste generation, ligesom sin egen moder allerede har oplevet at leve på en lille båd inde i sin moders mave.
Lenas kæreste Rune havde aldrig tidligere været på en båd men fandt sig hurtigt til rette og deltog flot i alle de daglige rutiner som der altid er på et sejlskib.
Når man har kærestesorger hvad gør man så ikke for udfordrede skæbnen det hele kan jo være ligegyldigt ikke?! Mary Lisa meldte sig frivilligt til at blive hejst næsten helt op i den 18 meter høje mast hvor en stålvejer havde gået i bekneb bag en lanterne gudskelov fandt hun aldrig ud af hvilke problemer vi havde med at få hende ned igen. Men da jeg ville hejse en kniv op til hende for at hun skulle skære det tovværk over som bar bådsmandsstolen hun sad i så brød Lena ind og sagde at så var det nok!
Men man kan mærke på mine gaster at tiden flyver af sted. Der er så meget der bare skal nås, og at få det hele med på en uge. Men vi nåede da hele bugten rundt et besøg hos barberen i Fethiye og spisning inde i byens salgshal. Der kan man købe frisk fisk til rimelige priser og få den tilberedt på de hyggelige små restauranter som meget charmerende er placeret ind imellem de handlernes boder.
Efter otte pragtfulde inspirerende dage var det tid til at forberede sig til hjemturen igen. Otte dage er ingenting når man som efterlønner er blevet vant til at kunne fråse i tid, tid bliver noget med at når, eller hvis solen står op om morgenen, ja så er det tid til at stå op!
Føler man sult så er klokken nok ved at være middag osv. Jeg skal love for at det biologiske ur begynder at virke. Jeg har ikke gået med ur siden jeg stoppede med at arbejde og det er gået fint måske bortset fra dengang hvor jeg skulle nå et fly i Athen. Da jeg stod i lufthavnen sagde de at flyet først gik i morgen. Jeg havde taget fejl af datoen!

Det er klart at der opstår et sentimentalt tomrum når man pludselig bliver ladt helt alene i en helt fremmet by og land. Men det giver tid og ro til at reflektere lidt over tingene og der er ingen grund til at kede sig, der er altid nok at tage fat på. Ankerspillet fungerede ikke ordentligt, det holdt tilfældigt op med at virke og pludselig gik det igang igen. Det nye indkøbte anker vejede 30 kilo plus kædens vægt så skal det bare virke, det er næsten umuligt at tage det op på anden måde.
Under dette arbejde var jeg nok lidt distræt og fik af tankeløshed hånden i klemme mellem hjulet og ankerkæden. Alle fem fingre sad inde i hjulet, delvis mast jeg kunne ikke få dem ud selvom jeg forsøgte at hive hånden ud med den friske hånd! Jeg må indrømme at jeg et kort øjeblik overvejede at besvime men da der ikke var nogle mennesker i nærheden som kunne hjælpe mig så tjente det jo intet formål. Efter et stykke tid fandt jeg et stykke værktøj som jeg akkurat kunne nå med fingerspidserne og med det lykkedes det at løsne hjulet og få hånden ud. Se, det er også en del af dagligdagen på en sejlbåd!

Kerstin og Åsa

Nu har jeg investeret i et helt nyt design til forskibet ankerspillet fungerer for første gang helt perfekt både når det skal op-og ikke mindst, ned. Grand Danois er samtidig blevet forlænget med tre fod eller ca. 90 cm. Et bovspyd pryder nu stævnen hvilket også gør det nemmere og mere komfortabelt at stige ombord. Prisen var 1000 euro og er alle pengene værd.

Göcek var også rammen om min næste besætning som var min kone Kerstin og hendes søde veninde Åsa der skulle være ombord i otte dage, hun er ligesom min kone også skolelærer. De kom hjemmefra et Sverige der i lighed med Danmark var ved at drukne i regn. Så de nød solen der skinnede fra en skyfri himmel. Nu skulle der provianteres masser af dyr rødvin, de billigste i Tyrkiske vine koster fra kr. 40,- og det er ikke nogen lækker oplevelse! -, og masser af god mad. Vi sejlede fra Göcek til Tersane en fantastisk ankerbugt som i antikken var benyttet som dockyard. Overalt er der spredte ruiner, men efterkommerne har desværre med grimme materialer som blikbølgeplader indrettet beboelse i ruinerne. Her blev der grillet store T bone steaks, aftenbadet, og dagen efter brugt timer på at diskutere og ikke mindst at smøre solcreme factor 30 på de hvide solhungrende kroppe.
Derefter sejlede vi til Kapi Creck en helt lukket naturhavn med tilhørende familiedrevet restaurant. Her bager de stenovnbagt brød, ufatteligt at de kan lave så meget veltillavet mad under så primitive forhold. Her blev vi nok lidt berusede fordi vores tjener Ismael havde set sig kærlig på Åsa og derfor absolut måtte servere Raki hele tiden.

Symi, Gräkenland

Nu kender jeg også dette område, næsten som min egen bukselomme! så da Åsa var taget hjem besluttede vi at
kursen skulle sættes mod Bodrum undervejs ville vi besøge den græske Ø Symi hvor vi skulle
tanke dieselolie som kun kostede 1,0 euro, mod 1,5 euro i Tyrkiet så der var rigtigt mange penge at spare når man har en tankkapasitet på 300 liter.
Vi var lidt uheldige den dag vi valgte at sejle da vi rundede et højt bjerg og kom ud i det åbne hav blæste Melteminen for fuld styrke fra Nordvest, vi havde derfor vinden lige i snuden. Motoren arbejdede for fulde omdrejninger men vi kom kun langsomt frem og efter seks timer døde motoren vi var løbet tør for diesel.
I høje bølger og hård vind skulle storsejlet rebes, en ikke helt ufarlig manøvre i blæsevejret den gamle regel om altid at have en hånd på skibet den gælder virkeligt her. Det blev til mange hårde kryds inden vi sent om aftenen ankom til marmaris. Det er kontrasterne der gør at man mærker at man lever og jeg skal love for at vi nød en herlig middag på Marinaens smukke restaurant. De næste dage blev tilbragt ved svimmingspoolen samt til indkøb af proviant til den næste etape.
Der blev dog også tid til at besøge vores nye venner Jørgen og Ruth som også ligger i Marinaen De har solgt det meste derhjemme og købt en ældre Gullet som de løbende renoverer. De har ligesom mange jävnaldrende valgt at tilbringe deres sidste år i et varmt stabilt klima. Hvis man er i tvivl om hvor det såkaldte” grå guld” findes så tag en tur til Middelhavet!

Symi og Cleopatras Strand

Symi,øen er fuldstændig gold, Der er overhovedet ingen bevoksning på de høje runde bjerge. Træerne er for flere hundrede år tilbage blevet fældet og brugt til at bygge fiskerbåde. På den tid var der masser af fisk i havet men på grund af overfiskning med trawlere, så forholder det sig ikke sådan mere. Fisk er blevet eksklusivt og dyrt nu har man i stedet fundet på at fiske svampe som benyttes i husholdningen.
I stedet for at sejle direkte til Bodrum valgte vi at sejle ind i de dybe indfjorde som ligger på denne strækning. Det førte til mange spændende
ankerpladser som det nok vil føre for vidt at gå i detaljer med men Knidsos er et sted som man ikke kommer udenom. Det ligger nemlig meget strategisk på en halvø med ikke mindre end to naturhavne, en til sommerhalvåret når Melteminvinden er nordlig og en til vinteren når vinden overvejende blæser fra syd. Her er der virkelig orden i vejrsystemerne! Også tidligt i antikken har man haft meget glæde af denne plads. Store Dele af ruinerne er udgravede og det kan dokumenteres at der i byens storhedsperiode levede 70.000 mennesker. Imponerende var også de helt intakte vandcisterner og brønde. Der er ved indsejlingen fundet flere forliste skibe med helt intakt last en del af disse er udstillet på borgen i Bodrum blandt andet en imponerende samling af glasvarer.
Mange søfarerende valgte også lige at slå et slag forbi måske fordi det var rygtes at der fandtes en statue af kærlighedsgudinden Afrodite som kunne beskues i et tempel. Det var i sig selv kontroversielt at hun var nøgen. Men der var også et andet problem det var nemlig en kendt prostitueret som havde siddet model.Heller ikke dengang måtte man avbilde guder!
Cleopatras Strand. Sandet er bevisligt hentet i Nordafrika. Som et smukt udtryk for Cleopatras kærlighed til Anthonius. Man må nok erkende at der var stil over det dengang.I dag kan de fleste af os klare den med at bygge en carport! På dette sted måtte Kerstin simpelthen opleve at bade men også for at opleve historiens sus. Masseturismen har medført at stranden nu er indhegnet og spærret af, man kan kun bevæge sig i strandkanten. Det er vigtigt at skylle sandet af sig bagefter derfor står der en bruser for enden af stranden og en uniformeret vagt sikrer at alle skyller sig grundigt. Men, formenlig ved et uheld, kom der på en eller anden måde lidt sandkorn ind i Kerstins bikini så hun nu har et lille forbudt minde med hjem.

Jeg er blevet morfar!

Bodrum var målet og vi ankrede lige nedenfor borgen, havnen i Bodrum har nok mest imponerende flåde af de smukkeste og mest kostbare Gullet som jeg hidtil har set. Flere hundrede af disse stolte skibe ligger langs den eksklusive havnepromenade.
Byen har et af verdens allermest kendte diskoteker, vi deltog nu ikke selv men havde den lidt tvivlsomme fornøjelse at vi langt ude på havet om natten blev bombarderet med et enormt lydniveau og stroboskoplys.
Citadellet er virkeligt et besøg værd. Borgen er helt restaureret og alt er meget imponerende. Men nu var tiden ved at indhente os. Kerstin skulle hjem og passe sin lærergerning og jeg skulle mødes med min søn Thomas og hans ven Jeppe som skulle overtage Grand Danois i nogle uger i Marmaris. Jeg blev sammen med dem den første uge for at introducerede dem for de sidste forbedringer og fornyelser på Grand Danois. Men der blev også tid til at besøge nogle af de bedste ankerpladser i området. Sidst men ikke mindst havde vi nogle indholdsrige dage hvor alt det som sker når man er væk hjemmefra skal indhentes.

Marmaris den 07. August jeg fik et godt tilbud med Tyrkieteksperten og sidder i flyveren på vej hjem til Danmark. Jeg skal hjem og fejre min kone Kerstins 50 års fødselsdag. Og ikke mindst forhåbentlig at nå og opleve min datter Lena føde mit første barnebarn.
København Lørdag den 8.oktober: Lena har i dag på Hvidovre Sygehus født en dejlig velskabt pige på 4,1 kilo jeg er blevet morfar vidunderligt! Det er en dejlig tanke at mine gener føres videre det er jo nok det nærmeste man som ikke religiös kan opleve en genfødsel!

Pia og Ole i Marmaris

Samme eftermiddag flyver jeg til Marmaris hvor jeg skal mødes med min nye besætning som er politisk ordfører for det Konservative Folkeparti Pia Christmas Møller og min gamle ven og arbejdskollega hos Guldager A/S Ole Tind.
Vi besøgte igen alle de dejligste steder i Göcek Bugten som jeg nu efterhånden kender som min egen bukselomme! Men jeg bliver aldrig træt af at sejle ind og lægge anker i disse vidunderlige bugte dybt inde i en fjord omgivet af høje bjerge og med krystalklart vand og der er jo ikke noget bedre end at vise sine venner de skønneste steder i verden!
Og så er det jo altid dejligt at man altid bliver modtaget ekstra hjerteligt og generøst af betjeningen på restauranterne som naturligvis elsker at man kommer igen!
Pia havde nogle måneder forinden været på en sejltur i den svenske skærgård og der havde hun kun oplevet kulde og blæst. Så hun trængte virkeligt til at opleve solen og varmen.
Hun elsker naturen sejladsen og solen som hun nu til gengæld fik i store doser, og hun stortrives ombord. For os to gamle venner var det en stor oplevelse at sejle med Pia som nok også blev lidt forkælet af os til gengæld var hun aldrig bange for at tage fat. Arbejdsfordelingen var klar fra starten hun havde nemlig taget sine personlige gummihandsker med så Pia stod for opvasken og Ole og jeg konkurrerede om at lave de lækreste middage.

Keci Büko

Min søn Thomas havde meldt sin ankomst til den midten af oktober og vi havde aftalt at mødes i Bodrum. Så Ole og jeg valgte lige at slå et slag forbi Symi hvor vi igen fik optanket Diesel, Vin og ikke mindst Svinekød! Aftenens menu bestod af store svinekoteletter det er utroligt hvor man kan savne dette lækre kød når det ikke kan købes i forretningerne i Tyrkiet.
Senere gik turen op til Choraen, den gamle by som altid ligger højest oppe i bjergene der skulle derfor tilbagelægges en tur på næsten 350 trappetrin. Byen er utrolig autentisk og beboet af grækere! Men der er naturligvis altid en cafe og der bestilte vi velfortjente, store iskolde fadøl, glasset bliver lagt i fryser så det er frosset når öllet serveres og dertil en Uzo så har man det bare godt! Da vi meget sent på aftenen bad om regningen viste det sig at Ole troede at jeg havde taget penge med?! Så der stod vi med et akut problem. Den flinke cafeejer var meget forstående og smart, vi kunne da bare komme igen og betale dagen efter. Så der hang vi på den igen!

Nordøst for Symi ligger de skønneste fjorde med masser af mindre øer og fantastiske ankerpladser. Vi havde lavet en aftale med langturssejler Jens om at mødes på hos Mustafa & sön på restaurant Ersoy i Keci Bükü. Der oplevede vi en meget speciel aften dels var vi pludselig næsten tilfældigt tre Danske både men her var også tre meget store charterbåde med mere en 25 amerikanere ombord.
Det viste sig at Jens kunne spille harmonika og efter at havde stemt guitaren og afprövet et par Græske melodier så lavede vi et lille musikalsk indslag som blev megt godt modtaget vel nok især fordi Amerikanerne sang med i et helt overvældende flot kor.

Tillos, Kos, Kalymnos, Patmos.

Der er nok nogle vikingegener i sejlerfolket eller også er det bare fordi at man bor på en båd og muligheden derfor altid er tilstede, man bliver let lidt rastlös har man været nogle dag på et sted ja så er man nysgerrig for at se hvad der findes på en anden ö. Så næste formiddag hvor solen igen stod höjt højt på himlen sejlede vi ud af bugten, vinden var hård nordlig og vores maver var nok ikke rigtigt forberedt på en hård sejlads derfor valgte vi øen Tillos hvor især hovedbyen er beskrevet i turguiden som helt vidunderlig. Men nu var det efterhånden sent efterår og vi havde altså sat næsen op efter lidt gang i den men her var der altså ikke meget at komme efter. Men vi lejede da en Scooter og fik set et stadig dampende og svovllugtende vulkankrater.
Næste dag sejlede vi videre til Kos da vi sejlede tät på kysten kunne vi se at der stadig trods årstiden var et stort turisttrængsel på strandene. Vi nøjedes med at tage en runde inde i den smukke havn. Vores næste mål var øen Kalimnos igen en ö med sit helt eget særpræg især den lille havfrue som pryder havnefronten og tager imod den besøgende gør et stort indtryk. Byen er smuk med et hektisk restaurant og cafeliv lige det som vi havde set frem til. Nogle dage efter sejlede vi ind i bugten til byen Güllük som ligger meget tæt på lufthavnen hvor vi skulle møde Thomas.
Her mødte vi også Kurt en dansker han fik øje på vores smukke yachtflag og måtte bare hilse på. Kurt havde købt en Cafe og havde bosat sig i byen for fire år siden i hele det tidsrum havde han ikke set en dansk båd i havnen vi var den förste og det skulle naturligvis markeres så det blev sent inden vi igen lå i vore köjer.

Det er dejligt at have sine børn med ombord alt det man savner når man er väk hjemmefra skal indhentes men der er tid nok når man er sammen næsten 24 timer i døgnet. Jeg kan forestille mig at hvis jeg var hjemme så ville det måske blive begrænset til en telefonsamtale eller SMS! Thomas havde medbragt en kæmpeanretning af lækre oste og en smuk klangfuld guitar så der var et godt grundlag til den videre sejlads. Vi valgte öen Patmos som i religiøse kredse regnes for næsten ligeså betydningsfuld som Betlehem. Vi besøgte også den berømte klippehule hvor evangelisten Johannes fik et syn og en åbenbaring. Her kan man se en lille udhuling i bjerget hvor han hvilede sin hånd, den er i dag belagt med sølv. Øverst oppe på bjerget er der opført et meget smukt kloster fyldt med hellige rekvisitter og verdslige rigdomme.
Et par dage efter sejlede vi igen til øen Kalimnos men det hektiske byliv var lidt for meget for min søn som havde flygtet fra en stresset hverdag og derfor havde brug for fred og ro, så vi valgte at sejle derfra allerede næste formiddag.
Vejrudsigten lød denne dag på hård vind til kuling så vi valgte at gå ind i den eksklusive og trygge Marina i Bodrum hvor prisen for en overnatning ligger på 40 euro pr. døgn.Nu var det virkeligt ved at være efterår for første gang måtte vi tage en bluse på om aftenen så efter at havde sagt farvel til Thomas sejlede vi tilbage mod Marmaris hvor Grand Danois igen skal overvintre. Grand Danois er efter sædvanlig forårsklargøring ingen klar til nye togter og oplevelser. Har du lyst til at være med ombord så planlæg din ferie til perioden tidligt forår og sent efterår som er de bedste årstider hvis man vil undgå de helt ekstreme varmegrader i juli august.
Når dette skrives er mine negle ved at være groet ud sårene på den maste hånd er næsten helet og jeg kan igen glæde mig over alle som følger min Odysse! Tak for alle mails og hilsner på hjemmesiden.
Freddy