23. januar 2008

Jeg er blevet morfar!


Bodrum var målet og vi ankrede lige nedenfor borgen, havnen i Bodrum har nok mest imponerende flåde af de smukkeste og mest kostbare Gullet som jeg hidtil har set. Flere hundrede af disse stolte skibe ligger langs den eksklusive havnepromenade.
Byen har et af verdens allermest kendte diskoteker, vi deltog nu ikke selv men havde den lidt tvivlsomme fornøjelse at vi langt ude på havet om natten blev bombarderet med et enormt lydniveau og stroboskoplys.
Citadellet er virkeligt et besøg værd. Borgen er helt restaureret og alt er meget imponerende. Men nu var tiden ved at indhente os. Kerstin skulle hjem og passe sin lærergerning og jeg skulle mødes med min søn Thomas og hans ven Jeppe som skulle overtage Grand Danois i nogle uger i Marmaris. Jeg blev sammen med dem den første uge for at introducerede dem for de sidste forbedringer og fornyelser på Grand Danois. Men der blev også tid til at besøge nogle af de bedste ankerpladser i området. Sidst men ikke mindst havde vi nogle indholdsrige dage hvor alt det som sker når man er væk hjemmefra skal indhentes.

Marmaris den 07. August jeg fik et godt tilbud med Tyrkieteksperten og sidder i flyveren på vej hjem til Danmark. Jeg skal hjem og fejre min kone Kerstins 50 års fødselsdag. Og ikke mindst forhåbentlig at nå og opleve min datter Lena føde mit første barnebarn.
København Lørdag den 8.oktober: Lena har i dag på Hvidovre Sygehus født en dejlig velskabt pige på 4,1 kilo jeg er blevet morfar vidunderligt! Det er en dejlig tanke at mine gener føres videre det er jo nok det nærmeste man som ikke religiös kan opleve en genfødsel!

Ingen kommentarer: