23. januar 2008

Symi og Cleopatras Strand



Symi,øen er fuldstændig gold, Der er overhovedet ingen bevoksning på de høje runde bjerge. Træerne er for flere hundrede år tilbage blevet fældet og brugt til at bygge fiskerbåde. På den tid var der masser af fisk i havet men på grund af overfiskning med trawlere, så forholder det sig ikke sådan mere. Fisk er blevet eksklusivt og dyrt nu har man i stedet fundet på at fiske svampe som benyttes i husholdningen.
I stedet for at sejle direkte til Bodrum valgte vi at sejle ind i de dybe indfjorde som ligger på denne strækning. Det førte til mange spændende
ankerpladser som det nok vil føre for vidt at gå i detaljer med men Knidsos er et sted som man ikke kommer udenom. Det ligger nemlig meget strategisk på en halvø med ikke mindre end to naturhavne, en til sommerhalvåret når Melteminvinden er nordlig og en til vinteren når vinden overvejende blæser fra syd. Her er der virkelig orden i vejrsystemerne! Også tidligt i antikken har man haft meget glæde af denne plads. Store Dele af ruinerne er udgravede og det kan dokumenteres at der i byens storhedsperiode levede 70.000 mennesker. Imponerende var også de helt intakte vandcisterner og brønde. Der er ved indsejlingen fundet flere forliste skibe med helt intakt last en del af disse er udstillet på borgen i Bodrum blandt andet en imponerende samling af glasvarer.
Mange søfarerende valgte også lige at slå et slag forbi måske fordi det var rygtes at der fandtes en statue af kærlighedsgudinden Afrodite som kunne beskues i et tempel. Det var i sig selv kontroversielt at hun var nøgen. Men der var også et andet problem det var nemlig en kendt prostitueret som havde siddet model.Heller ikke dengang måtte man avbilde guder!
Cleopatras Strand. Sandet er bevisligt hentet i Nordafrika. Som et smukt udtryk for Cleopatras kærlighed til Anthonius. Man må nok erkende at der var stil over det dengang.I dag kan de fleste af os klare den med at bygge en carport! På dette sted måtte Kerstin simpelthen opleve at bade men også for at opleve historiens sus. Masseturismen har medført at stranden nu er indhegnet og spærret af, man kan kun bevæge sig i strandkanten. Det er vigtigt at skylle sandet af sig bagefter derfor står der en bruser for enden af stranden og en uniformeret vagt sikrer at alle skyller sig grundigt. Men, formenlig ved et uheld, kom der på en eller anden måde lidt sandkorn ind i Kerstins bikini så hun nu har et lille forbudt minde med hjem.

Ingen kommentarer: