Symi, Gräkenland

Nu kender jeg også dette område, næsten som min egen bukselomme! så da Åsa var taget hjem besluttede vi at
kursen skulle sættes mod Bodrum undervejs ville vi besøge den græske Ø Symi hvor vi skulle
tanke dieselolie som kun kostede 1,0 euro, mod 1,5 euro i Tyrkiet så der var rigtigt mange penge at spare når man har en tankkapasitet på 300 liter.
Vi var lidt uheldige den dag vi valgte at sejle da vi rundede et højt bjerg og kom ud i det åbne hav blæste Melteminen for fuld styrke fra Nordvest, vi havde derfor vinden lige i snuden. Motoren arbejdede for fulde omdrejninger men vi kom kun langsomt frem og efter seks timer døde motoren vi var løbet tør for diesel.
I høje bølger og hård vind skulle storsejlet rebes, en ikke helt ufarlig manøvre i blæsevejret den gamle regel om altid at have en hånd på skibet den gælder virkeligt her. Det blev til mange hårde kryds inden vi sent om aftenen ankom til marmaris. Det er kontrasterne der gør at man mærker at man lever og jeg skal love for at vi nød en herlig middag på Marinaens smukke restaurant. De næste dage blev tilbragt ved svimmingspoolen samt til indkøb af proviant til den næste etape.
Der blev dog også tid til at besøge vores nye venner Jørgen og Ruth som også ligger i Marinaen De har solgt det meste derhjemme og købt en ældre Gullet som de løbende renoverer. De har ligesom mange jävnaldrende valgt at tilbringe deres sidste år i et varmt stabilt klima. Hvis man er i tvivl om hvor det såkaldte” grå guld” findes så tag en tur til Middelhavet!